Fyret Vir

Sejlads er en trang, siger de. Det rolige hav har aldrig givet en god kaptajn, siger de også. Kampen med Poseidon ville være meget sværere uden lysstrålerne, der antyder en fast grund i det fjerne. Det nittende århundrede er ekstremt vigtigt for søfolkene på grund af de mange fyrtårne, der blev bygget langs Adriaterhavskysten. Det østrigske monarki var ansvarlig for lyset fra kysten, som ledte fædre og børn til den sikre havn. Måneløse nætter (og uden GPS!) var således en fælde for tusindvis af sømænd af alle nationaliteter og religioner, som sejlede ud på vores have. Derfor er det ikke overraskende, at et fyrtårn pludselig er blevet et synonym for liv, romantik og fred. Fyrtårnene på fremspringende klipper var beboet af familier, som boede her hele året. Sejlerturismen har bragt dem tættere på fastlandet; der er en regel om, at hvis man sejler til fyret, skal man bringe brød, aviser og tobak til fyrmesteren som et tegn på respekt for hans ensomme job. Men hvis man banker på døren til fyrtårnet på nuværende tidspunkt, vil svaret blot være et blip, eller døren vil blive åbnet af en turist, som har lejet fyrtårnet i stedet for en lejlighed, og han/hun ønsker ikke at blive forstyrret. Kroatien har 48 fyrtårne, hvoraf de fleste nu står tomme eller er udlejet som turistboliger. Automatiseringen har gjort fyrmestrene arbejdsløse, selv om det mere er en livsstil end et job. Det maritime fyrtårn i Vir blev bygget i 1881 og er et af de forladte automatiserede fyrtårne. Vejen dertil er farbar, men dårligt vedligeholdt. Denne del af øen er mindre befolket, og de omkringliggende farvande er kendt for luksuriøse fangster af fisk og skaldyr. Ved siden af fyrtårnet er der et 11 meter højt tårn. Det er interessant, at dette fyrtårn var grundlaget for antifascister under Anden Verdenskrig, som dermed opretholdt forbindelsen mellem guerillastyrkerne på land og dem fra øen Molat. Fyrtårnet blev ødelagt af tyskerne i 1944, men senere restaureret for at tænde lyset for kærlighed, fred og frihed.